Dato for Copenhagen Open 2008 i discgolf fastlagt
KFK afholder Copenhagen Open i discgolf den 25.-27. april 2008 21-08-2007
Det blev besluttet ved møde i Discgolfudvalget 20. august 2007 (Sinus Frank, Morten Ivø, Søren Ivø, Christian Rehder, Carsten Jørgensen).
Vi undgår altså sammenfald med Wonderful Copenhagen Ultimate, der afholdes bededagene weekenden før. Samtidigt håber vi på (lidt) køligere vejr og dermed færre andre brugere af parken i forhold til CO2007, der blev holdt i maj. Specielt på selve weekenden 26.-27.4. bliver der god brug for alle de medlemmer, vi kan mobilisere. Vi regner med, overnatning foregår på den nærliggende Københavns Idrætsefterskole, i modsætning til CO2007. Igen i år lægger vi turneringen ind til PDGA som såkaldt ”B-tier” turnering på PDGA Eurotour’en.
Medlemstilgang. Der er god medlemstilgang til KFK med 15 nye medlemmer foreløbigt i 2007, og Søren Ivø har haft rigtigt mange arrangementer i Valbyparken fra maj og frem.
Banen i Valbyparken. Sinus vil kontakte parkforvaltningen for at snakke om semipermanente huller og forsøg med teesteder af de kunstgræsmåtter, vi har liggende. Det gælder specielt på de ujævne teesteder til hul 1, 2, 3, 5 og 11.
Arbejdsdag. Discgolfudvalget aftalte en arbejdsdag tirsdag den 11. september kl. 17. Vi skal have ryddet tee-markeringerne og forhåbentlig lagt kunstgræs ud på udvalgte teesteder.
Se alle nyheder
|