|
|
NYT FRA DANSK DISC GOLF UNION (DDGU)
29-10-2007
Så er der ikke længe til, at den nye danske disc golf union DDGU går i luften. Nærmere betegnet er den stiftende generalforsamling målsat til primo januar 2008, hvor websitet www.ddgu.dk også vil være fuldt udviklet med alt materiale.
Det er måske nu mere end nogensinde utrolig relevant med den nye union, da det på den eksisterende union DFSUs nyligt overståede ekstraordinære repræsentantskabsmøde blev besluttet, at der fra 2008 vil komme en kontingentstigning på ikke mindre end 110 kr. pr. medlem! Dette for at ansætte en person i DFSU en gang om ugen til at løse nogle opgaver. Der vil helt sikkert være nogle klubber, som synes dette er meget - således vil der jo fra hvert medlem nu skulle betales 150 kr. til DFSU årligt - og stigningen vil nok ramme medlemmerne i klubberne direkte, da disse formentlig må betale de ekstra penge til klubben via kontingentet! Hvad der helt præcist kommer til at ske i KFK vides ikke endnu, men bestyrelsen er ved at diskutere det og det kommer jo nok op på generalforsamlingen i starten af 2008.
Det kan i øvrigt meddeleles at de kommende estimerede kontingenter for DDGU bliver 150 kr. for amatør-medlemskab og 200 kr. for pro-medlemskab INKLUSIV medlemskab i PDGA.
I øvrigt er den kommende DDGU Danish Tour så småt er ved at være på plads og der er snart engagerede kandidater til alle poster i den kommende bestyrelse.
For at læse mere om nogle af tiltagene og baggrunden for den nye union, henviser vi til dokumenterne på www.ddgu.dk og du er også meget velkommen til at kontakte Sinus Frank på sf@valbyparken.dk eller Jesper Gormsen på jesper@discgolfer.dk med ethvert spørgsmål vedrørende DDGU.
Følg med på www.ddgu.dk løbende, hvor dokumenter bliver udvidet og opdateret og generelle nyheder bliver publiceret.
Se alle nyheder
|